JCB Landbrug

Kundecase SIF Gruppen

JCB eldrevne minigravere gør SIF Gruppens projekter grønnere

Hos entreprenørvirksomheden SIF Gruppen er en voksende flåde af eldrevne JCB minigravere et vigtigt led i at gøre hele virksomhedens leverancekæde mere miljøvenlig.  Det sender ikke alene et positivt signal, når opgaverne midt i eksempelvis Københavns centrum bliver løst ved hjælp af eldrevne maskiner – det er også helt logisk og rigtigt, når en stor del af opgaverne handler om at installere ladestandere til elbiler for en af de store kunder, Clever.

Direktør for eMobility og Infrastruktur hos SIF Gruppen, Christian Eriksen, fortæller, at firmaet tog de første eldrevne JCB minigravere i brug for godt et år siden, og senest har SIF anskaffet sig yderligere, så flåden af JCB 19C-1E eldrevne minigravere nu udgør fem.

Bredt funderet strategi
”Der er flere årsager til, at vi har valgt at køre med de eldrevne minigravere. Helt overordnet vil vi som virksomhed gerne følge den grønne omstilling helt til dørs, og det er en del af vores strategi at køre med el, hvor det overhovedet er muligt. Dertil kommer, at vi er ret sikre på, at det inden så længe bliver et krav fra kunderne, at vi kører så grønt som muligt. Vi oplever allerede nu stigende miljøkrav i udbud fra både kommuner og større virksomheder, og vi forventer, det bliver endnu mere udbredt”, siger Christian Eriksen.

Et konkret eksempel er et udbud fra en virksomhed, hvor der stilles krav om, at hele kæden af ydelser skal køres efter grønne retningslinjer. Så alt, hvad der skal indgå i opgaven, skal drives af el – fra håndværktøjer, pladevibratorer, varebiler til entreprenørmaskiner. ”Hvor mange, der reelt kan opfylde de krav, ved jeg ikke, men vi kan her hos SIF, fordi vi tidligt har sat mange kræfter ind på at gå den vej. Vi laver ikke bare en installation – vi vil gerne gøre det så miljørigtigt som muligt”, tilføjer Christian Eriksen.

El giver trivsel hos medarbejderne
For den enkelte maskinfører betyder det meget for trivsel og arbejdsmiljø, når maskinen er eldrevet. Det kan maskinfører hos SIF, Rene Agerskov, tale med om:

”Jeg har kørt med den eldrevne JCB minigraver et års tid, og det er en super oplevelse. Man sidder ikke længere oven på en motor, og som fører oplever jeg pludselig at arbejde i langt mindre støj og uden vibrationer fra motoren. Det er pludselig muligt at kommunikere med folk uden for maskinen. Det betyder meget, når vi arbejder i byen og på pladser, hvor der er mange mennesker”, siger Rene Agerskov.

”Betjeningsmæssigt er der ingen forskel på at køre diesel eller el. Dog foregår skovlskift en lille smule anderledes end på de maskiner, vi havde før, så det skulle jeg lige lære. Og så skal man hele tiden have en mente, hvor meget el, der er på batteriet. Afhængigt af opgaverne kan vi køre 1-2 dage på en opladning, men hvis vi skal arbejde intensivt i koldt vejr, så vi lade hyppigere. Det er et spørgsmål om at planlægge”, tilføjer han.

Lang historie
SIF Gruppen er i dag en stor, landsdækkende entreprenørvirksomhed med fokus på elinstallationer og -anlæg. SIF blev grundlagt i 1918 og har i dag hovedkontor i Søborg og afdelinger flere steder i landet. Clever er en stor kunde, og SIF har særskilte afdelinger for el-ladestandere både på Sjælland og i Aarhus.

”Vi arbejder med strøm, og det er et område i rivende udvikling, fordi meget i vores samfund i stigende grad baserer sig på el som drivmiddel. Det betyder også, at vi skal kunne arbejde alle steder. For eksempel i stille- og miljøzoner. For os er de eldrevne maskiner et vigtigt led i at kunne løfte dette, samtidig med, at vi opfylder vores og kundernes ønsker om at udføre arbejdet så grønt som muligt”, slutter Christian Eriksen, direktør for eMobility og Infrastruktur hos SIF A/S.

KØBT MASKINE

MINIGRAVER

Gravedybde

2,57 m

Aflæsningshøjde

2,64 m

Egenvægt

1.900 kg

SE MODEL