Kold College

Fremtidens anlægsgartnere får el i blodet fra starten

Kold College er en stor uddannelsesinstitution på Fyn, som blandt andet uddanner anlægsgartnere. Her er eldrevne maskiner en del af hverdagen – herunder den elektriske JCB minigraver 19C-1E.

Har man grønne fingre og gerne vil gøre dem til sin levevej, er en af mulighederne at uddanne sig til anlægsgartner. På Kold College i Odense uddanner man en stor del af dem, og elektriske maskiner er en naturlig del af den daglige undervisning.

Faglærer Henrik Gregersen fortæller:

”Siden efteråret 2024 har vi blandt andet brugt en JCB 19C-1E i undervisningen, når eleverne skal gennemføre deres projekter. Mange af projekterne bliver udført indendørs i vores hal. Her er det en stor fordel, at vi kan køre elektrisk. Vi har ingen motorstøj og navnlig ingen emissioner, så arbejdsmiljøet for de unge får et kraftigt løft opad. Vi imødekommer også ønsker og krav fra Arbejdstilsynet med eldrevne maskiner”.

Da Kold College skulle vælge en elektrisk minigraver, havde de 3-4 modeller fra forskellige leverandører på prøve. Da muligheden for et køb så opstod ret aktuelt, havde Reesink Construction A/S i Ulfborg som dansk JCB importør mulighed for at komme med det rigtige tilbud og de rette vilkår for Kold College.

Strømmen er de studerendes eget ansvar
Henrik Gregersen forsøger i høj grad at lade eleverne selv styre organiseringen af de forskellige opgaver. De må tage et ansvar, som de også vil møde ude i virksomhederne: sørge for at holde maskinerne rene, og at den daglige service gennemføres korrekt. Og nu er der så en tredje opgave at varetage – nemlig at sørge for, at den eldrevne minigraver hver aften sættes til opladning, så den er klar til næste hold dagen efter.

”Vores eldrevne maskiner har dermed også et pædagogisk formål, og vi er med til at så et frø i branchen, som kan være med til at styrke dens miljøprofil. Når man har arbejdet med eldrevne maskiner på studiet, er det nemmere at se dem som en del af jobbet bagefter. Og eleverne tager gode budskaber med sig hjem til deres arbejdspladser”, siger Henrik Gregersen.

”Det er min opfattelse, at mange elever har fået en mere positiv indstilling til de eldrevne maskiner. De oplever, at de holder fint til en arbejdsdag, så vi får aflivet den ladeangst, som man ofte taler om i forbindelse med eldrevne arbejdsmaskiner. Vi har også ofte besøg af mestre fra firmaerne her på stedet, så de ser også, hvordan de eldrevne maskiner kan fungere i hverdagen. For virksomhederne kan de eldrevne maskiner være en del af deres aktiver i ESG-arbejdet, hvor man forholder sig til miljø, sociale forhold og ledelse”, slutter faglærer Henrik Gregersen, Kold College.

KØBTE MASKINER

19C-1E

Gravedybde

2,57 m

Aflæsningshøjde

2,64 m

Egenvægt

1.900 kg

SE MODEL
403E

Batterikapacitet

20 kWh.

Skovlkapacitet

0,5 m3.

Egenvægt

2729 kg.

SE MODEL