Kære kunde
Vi vil gerne informere dig om en vigtig ændring, der træder i kraft pr. 1. marts 2026.
Brøns Group overtager aktiviteterne i Reesink Construction Danmark, og fremover vil JCB’s entreprenørmaskiner i Danmark blive samlet under ét navn: Brøns Construction.
For dig som kunde betyder det først og fremmest kontinuitet og et endnu stærkere setup omkring JCB.
Hvem er Brøns Group?
Brøns Group er en dansk, familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1974 og base i Sønderjylland. Virksomheden har gennem mange år opbygget en stærk position som importør af landbrugsmaskiner fra AMAZONE, KRONE, Müthing, Homburg og Lehner og har de seneste år haft stor succes med JCB i landbruget i Danmark.
Med over 600 leverede JCB-maskiner og et landsdækkende forhandlernetværk har Brøns Group allerede et solidt fundament – og overtager nu det samlede ansvar for JCB i Danmark, både inden for landbrug og entreprenør.
Hvad betyder det for dig i praksis?
- » Du vil fortsat møde de samme medarbejdere og specialister
- » Service, support og kontaktveje fortsætter som hidtil på vores lokationer i Ulfborg og Ringsted
- » Dit samarbejde fortsætter uden afbrydelser
Samtidig bliver du en del af et styrket setup, hvor hele JCB-forretningen i Danmark nu er samlet ét sted. Det giver os bedre muligheder for at udvikle service, reservedele og support fremadrettet.
Med Brøns Construction viderefører vi den direkte tilgang til entreprenørmarkedet, så du fortsat får specialiseret rådgivning og en tæt dialog.
Hvad kan du forvente fremover?
- » Styrket service- og aftersales-setup
- » Bedre tilgængelighed af reservedele
- » Øget fokus på JCB og udviklingen af løsninger til entreprenørbranchen
Vores ambition er klar: at gøre din hverdag lettere og sikre, at du får mest muligt ud af dine JCB-maskiner.
Har du spørgsmål, er du som altid meget velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde.
Yderligere oplysninger:
Morten Kyed
Driftsdirektør, Brøns Group
Tlf.: 22 78 44 33
Med venlig hilsen
Brøns Construction



