JCB Landbrug

JCB har løftet sløret for en helt ny knækstyret, JCB 715, der er udviklet til entreprenører og anlægsvirksomheder med behov for høj produktivitet, stor lastekapacitet og effektiv materialehåndtering under krævende arbejdsforhold.

Den nye JCB 715 er en kompakt 2-akslet knækstyret med en egenvægt på 9,3 ton og en nyttelast på hele 12.750 kg. Med et ladvolumen på 7,1 m³ og en maksimal kørehastighed på 40 km/t er maskinen udviklet til at flytte store mængder materiale hurtigt og effektivt på bygge- og anlægspladser.

Stærk drivlinje til krævende opgaver

JCB 715 drives af den gennemprøvede JCB 448 Stage V dieselmotor med 173 hk (129 kW) og et drejningsmoment på 690 Nm ved 1.500 omdr./min. Motoren er kombineret med en 8-trins automatisk powershift-transmission med aktiv torque lock, som sikrer effektiv kraftoverførsel og høj trækkraft under belastning.

Sammen med kraftige ZF-aksler og differentialespærre er maskinen bygget til at levere stabil drift og høj ydeevne under varierende arbejdsforhold.

Moderne førerplads med fokus på overblik

JCB 715 er udstyret med den nyeste generation af Command Plus-kabinen, hvor den centrale siddeposition giver føreren et godt overblik over arbejdsområdet. LED-arbejdslys, vidvinkelspejle og bakkamera er standardudstyr og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø.

Det 7″ store JCB UX-display, som kendes fra JCBs X Series-gravemaskiner, giver adgang til maskindata i realtid samt personlige førerprofiler og maskinindstillinger.

Bygget til maksimal oppetid

Som standard leveres JCB 715 med JCB Livelink, der giver adgang til maskindata og overvågning på afstand.

Elektroniske opstartskontroller hjælper med at sikre, at maskinen er klar til drift, mens servicepunkter er placeret lettilgængeligt fra jorden. Det patenterede kølesystem er placeret højt på maskinen for at reducere påvirkning fra støv og snavs og dermed understøtte en stabil drift gennem arbejdsdagen.

Kan bestilles fra oktober 2026

JCB 715 kan bestilles fra oktober 2026. De første maskiner forventes leveret i starten af 2027.

Hos Brøns Construction ser vi frem til at kunne præsentere flere detaljer om den nye knækstyrede dumper, når den nærmer sig introduktionen på det danske marked.